Fotograf – optaget i WPJA

Er det nogensinde lækkert at være nummer to? Nej vel?

Nummer to er ikke en vinder, nummer to er bare ja..nummer to. Man kom for sent til at være den første men trods alt før nummer tre…

Der har været stille i Bryllupsphoto her hen over vinteren. Men jeg har nu ikke ligget på den lade side af den grund. Der er blevet opdateret en smule på hjemmesiden med en ny kategori, “Moments”,  hvor alle bryllupsbilleder med fokus på reportage og stemning, er blevet samlet.

Jeg har i mange mange år, ja så langt jeg kan huske tilbage faktisk, kigget på billeder, studeret ansigter, lys, skygger, brug af farver, sort hvide billeder, teknik og historier som bliver fortalt i et enkelt billede. Eller i en billed serie, eller i en film, en dokumentar. Uanset medie er der tusinde historier, der bliver fortalt, og som skal ses.

En side som jeg har været vild med, længe før jeg selv begyndte at fotografere bryllupper,  og som jeg kan vende tilbage til igen og igen, er Wedding Photojournalist Association. En Amerikansk sammenslutning af internationale bryllupsfotografer, hvor der KUN må fotograferes fotojournalistisk. Ingen opstillede-, arrangerede- eller detalje billeder. Her er der kun fokus på stemning, reportage og det gode øjeblik.

Men jo. Dét er fantastisk at være nummer to. For jeg er super, super glad for at være blevet optaget i WPJA som den kun anden danske fotograf.  For selvom jeg laver opstillede portrætter og detaljebilleder, til de bryllupper jeg fotograferer, så banker mit lille fotojournalisthjerte altid for reportagen og øjeblikket.

Vil bare dele nyheden. Jeg er på godt jysk, pænt glad for at være kommet i godt selskab. Men bedøm selv på WPJA.

 

bryllup, bryllupsfotograf, bryllupsfotografbryllup

 

 

Share to Facebook|Tweet Post|Pin Post|Link Post|Email Post

Your email is never published or shared. Required fields are marked *

*

*

google0394af6e2ed62b45.html