
Det er pudsigt som man nogen gange møder mennesker hvor man får lyst til at fotografere dem..uden at de har bedt om det. Fordi de har en udstråling eller væremåde hvor man bliver så nysgerrig at man vil se mere af dem, igennem kameraet.
Julia og Per mødte jeg til bryllupsmesse i Bryggen, Vejle. De havde været med i Brudeløbet, tidligere på dagen og var nu et smut i Bryggen for at deltage i den store konkurrence Bryggen havde udlovet, med store præmier såsom en bryllupsrejse, limousine kørsel og bryllupsfotografering fra Bryllupsphoto. Jeg nåede lige kort at snakke med dem før lodtrækningen hvor de fortalte at de slet ikke havde planlagt fotografering fordi deres bryllup var helt nede på jorden og der ikke skulle gøres det vilde ud af det. Og det var der jeg lige nåede at ærgre mig over at de ikke bookede mig til at fotografere deres bryllup:-)

Julia og Per vandt rent faktisk præmien med bryllupsfotografering med Bryllupsphoto som bryllupsfotografen og de fik en limousine kørsel med i præmien. Hvor heldig har man lov at være? Og efter brudeløbet fik de lov til at beholde den kjole som Julia havde fået på fra Lilly og hun havde fået en ekstra med. Så efter en dag med bryllupstema i Vejle havde de fået bryllupsfotograf, limousine kørsel og to brudekjoler fra Lilly at vælge imellem.
Julia og Per blev gift på den første rigtige forårsdag i 2011. I Vejle var det højt solskin og det mest fantastiske forårsvejr. Vielsen var I Skibet kirke og bagefter tog vi på location ved Spinderihallerne hvor et område er lavet til grafitti område. Dét område blev valgt for at skabe lidt kontrast til alt bryllupstemaet og for at skabe lidt stemning som ikke var alt for højtideligt.










no comments